ForsideProdukterNyhederVirksomhedsprofilPartnereReferencerCases » Folketinget » Kommuneinfo » JobsøgningKontaktPartnerforumSøg

Fagbevægelsen som central aktør på jobsiden

I takt med øget globalisering og pres på danske arbejdspladser ønsker LO at tage tyren ved hornene og blive en aktiv medspiller for medlemmerne og deres vej til nye job og sikre vilkår på et omskifteligt jobmarked.

For at undgå at det bare blev ved snakken meldte en række forbund sig under fanerne som prøvekaniner for Fagbevægelsens svar på de private jobsøgningssystemer og den offentlige jobformidling.

Resultatet blev at de to fagforbund Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) og Socialpædagogernes Landsforening (SL) i begyndelsen af november 2003 gik i luften med et nyt jobsøgningssystem leveret af Ankiro. Kort tid efter fulgte HK og Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) trop. Nyeste deltagere er BUPL og Dansk El-Forbund (DEF). Også andre forbund viser stor interesse for den unikke søgeteknologi fra Ankiro og for den fælles satsning med lavere økonomisk risiko for de enkelte forbund. Projektet har nu kørt i en række år og har fundet en blivende form og funktionalitet.

Situationen

- Vi ønskede at jobsøgningen i højere grad skulle tage udgangspunkt i den jobsøgendes behov. I en række af de private jobsøgningssystemer er visningen af jobannoncer styret af hvad en given arbejdsgiver har betalt virksomheden bag systemet for en annonce. Vi ønskede at tage udgangspunkt i den jobsøgendes behov og kvalifikationer, udtaler Anja Hilt, projektleder på Fagbevægelsens jobformidlingsprojekt.

- Vi er nu nået til det punkt hvor vi ligger blandt de jobsystemer i Danmark der har adgang til flest jobannoncer. Og vi har tænkt os at arbejde videre med denne ambition. Samtidig har vi et super fleksibelt og skalerbart system. Det tager både hensyn til de individuelle medlemsbehov – hvad enten medlemmerne er i eller uden job – og til forbundenes ønske om at give medlemmerne et serviceløft i form af nye værktøjer til selvhjælp. Fagforeningens rolle som rådgivende aktør styrkes altså, og de ansatte i forbundene kan fokusere på de medlemmer som virkelig har brug for hjælp, frem for dem som er selvhjulpne.

Løsningen

Søgningen baserer sig bl.a. på synonymer. Den gør brug af den viden forbundene har leveret til systemet om deres egne fagområder. Der er med andre ord implementeret en slags model af de relevante fagområder (relevante jobtitler, brancher og uddannelser) der danner baggrund for en fokuseret og tunet søgning til gavn for forbundenes medlemmer. Sammen med Ankiros søgesystem opnås langt mere præcise søgeresultater end ved traditionelle søgemaskiner. Søger man eksempelvis på "butiksassistent", får man også vist stillinger for "salgsassistent", "butiksmedhjælper" osv. Hvis man søger på område eller by, ser man også stillingerne i nabobyerne.

En af grundtankerne bag systemet er at man skal undgå at trække medlemmer gennem de lange og tunge registreringsprocesser som man kender det fra de traditionelle, kategoriserede jobbaser. I stedet ønsker man en nem og hurtig måde at få brugerne i gang med at udforske jobmarkedet.

- Muligheden for at kombinere en effektiv fritekstsøgning med en jobagent er en stor styrke ved systemet, og mange i et aktuelt job bruger jobagenten til at scanne markedet for relevante jobs. Derudover er det muligt at oprette et CV hvor medlemmet selv kan bestemme hvor meget information der skal danne baggrund for søgningen. Samtidig er der stor fleksibilitet mht. at importere eksisterende CV'er som man tidligere har brugt tid på at oprette andre steder, f.eks. i Word. Men man kan også sagtens starte forfra og oprette et helt friskt CV i systemet, med fokus på de jobønsker man har og ønsker at søge ud fra. Den store fleksibilitet er en af systemets største forcer for medlemmerne – og så er der naturligvis indbygget stavekontrol, så søgeordene findes uanset om man har skrevet lidt forkert, uddyber Anja Hilt.

Fordelene

- En række brugere anvender ikke internettet til jobsøgning. Enten fordi de ikke sidder på kontor til hverdag, eller fordi de måske ikke lige er så gode til at stave og derfor oplever at de ikke finder det de søger. Men med den indbyggede stavekontrol er det ikke et problem. De indlagte synonymer fra forbundenes fagområder giver medlemmerne søgeresultater der rækker længere end det enkelte ord som medlemmet selv har indtastet. Så det er ikke bare en mere fleksibel, men også en mere intelligent jobsøgning vi har opnået, konkluderer Anja Hilt.

Stavekontrollen og de synonyme begreber kan illustreres med søgeeksemplet "pædgog i roskile". Her vil man få svaret: "Du søgte på stillingerne børnehavepædagog, fritidspædagog, klubpædagog, pædagog, socialkonsulent, socialpædagog i området Roskilde".

- Ved at stille et stærkt søgesystem til rådighed for vores medlemmer, kan vi medvirke til at vi også kan tage skridtet videre og arbejde for at vores kursusudbud og medlemmernes handlingsplaner og uddannelsesbehov i højere grad tilpasses den faktiske efterspørgsel på jobmarkedet. På sigt kan vi måske også inddrage den globale efterspørgsel, afslutter Anja Hilt.

» Læs mere om systemet på LO's hjemmeside

Nyheder

09-01-2008 | Verdens bedste fodboldspillere bruger Ankiro
Ankiro leverer søgning til Ronaldos hjemmeside
20-10-2007 | Flere kommuner vælger Ankiro
I løbet af efteråret og vinteren har Ankiro fået flere nye kunder på det kommunale marked.
03-09-2007 | Ankiro leverer løsninger til Egmont Magasiner
Søgningen gør brug af Ankiros nye special-tilpassede plugin til EPiServer.
20-06-2007 | Serverflytning overstået
Ankiro skiftede i nat hostingcenter, hvilket forløb problemfrit.
footer bar